Tørklæde: Fængsel eller Frihed?

Özlem Cekic leder dialogmøde om tørklæder
Er muslimske kvinder, der går med tørklæde undertrykte, udanske og lever i et religiøst fængsel? Eller er det deres eget selvstændige valg at gå med tørklæde? Meningerne om det muslimske tørklæde er mange, og debatten kan til tider gå højt og være følelsesladet. Nu inviterer Museum Østjylland og Randers Bibliotek til et dialogmøde, hvor du kan komme til orde i debatten. Er det muslimske tørklæde udtryk for frihed eller fængsel?
Forhenværende folketingspolitiker Özlem Cekic fortæller på mødet om sin egne erfaringer med at gå både med og uden tørklæde. Hun fortæller også om det kontroversielle emne, som hun har beskæftiget sig med i mange år.

Özlem Cekic er desuden ordstyrer af dialogmødet.
Dialogmøde i Kulturhuset: ”Tørklæde: Fængsel eller frihed”, lørdag den 16. marts 2019 kl. 15 – 17 i Store Sal, Kulturhuset Randers.
Gratis adgang. Alle er velkomne.
Husk tilmelding på www.museumoj.dk under ”Program”. Max. 180 deltagere.

Arrangementet finder sted i forbindelse med den nye særudstilling Mit Tørklæde - Mit Valg på Museum Østjylland. En udstilling, som netop handler om muslimske kvinders brug af tørklæde. Debatten på dialogmødet tager afsæt i det, som unge kvinder med muslimsk baggrund selv fortæller om at gå med tørklæde i Randers i dag.
”Der er blevet talt meget om tørklæder i medierne, men her har du mulighed for selv at komme i dialog med nogen, der går med tørklæde og med nogen, der ikke gør. Vi tror, at det er vigtigt for demokratiet og fællesskabet, at man mødes og snakker om tingene, ” forklarer Sice Juel Hansen og David Lebovitch Dahl, der er tilrettelæggere af både Mit Tørklæde – Mit Valg og af dialogmødet.

Gå til arrangør

Del med en ven

Kulturhuset Randers
Stenmannsgade 2
8900 Randers

Relaterede arrangementer

398 dage som gidsel hos Islamisk Stat Daniel Rye fortæller i sit foredrag levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.