Rundvisning på Aalborg Historiske Museum

Tag med på en guidet tur på Aalborg Historiske Museum. Her kan du høre flere forskellige historier fra Aalborgs fascinerende historie, der strækker sig over 1200 år.

Du kan blandt andet møde Sønderholmdamen. Hun er en cirka 40-årig kvinde fra 400 årenes Nordjylland (jernalderen), hvis grav kan ses på museet. Du kan også høre om den omfattende udgravning af et gavlhus fra middelalderen midt i Aalborg, som afslørede en del af byens tidligste historie. Du kommer også på et besøg i Aalborgstuen fra 1602, som er Danmarks bedst bevarede renæssancestue.

På den guidede tur på museet får du også anekdoter fra livet på fabriksgulvet i byens mange kendte industrivirksomheder fra dengang, hvor Aalborg var kendt som ”byen med de rygende skorstene” - lige fra Spritten og Eternitten til C. W. Obels Tobaksfabrik.

Endelig kommer du en tur tilbage til Aalborg under besættelsen 1940-1945, hvor hverdagen pludseligt ændrede sig markant i kraft af den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse i byen.

Gå til arrangør

Del med en ven

Aalborg Historiske Museum
Algade 48
9000 Aalborg

Relaterede arrangementer

24. august 2019 Hobro

Wargame: Kampen om Fyrkat

Sidste weekend i august bliver Vikingegården og Fyrkat skueplads for drabelige kampe, når vikingekrigere fra egnen mødes ...
15. september 2019 Nørager

Honningens dag

Formanden for Boldrup Museums bilaug, Poul Erik Knudsen, fortæller denne søndag om honningens mange anvendelsesmuligheder. Honn...
25. august 2019 Hobro

Wargame: Kampen om Fyrkat

Sidste weekend i august bliver Vikingegården og Fyrkat skueplads for drabelige kampe, når vikingekrigere fra egnen mødes ...
21. september 2019 Hobro

Vikingelivet

En gruppe vikinger, som til dagligt er skuespillere i Fyrkatspillet, flytter denne weekend ind på Vikingegården for at prø...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.