Ræk mig lige livs-kuløren!

I dette foredrag præsenteres LIVSKULØR - en række perspektiver, der kan bidrage til selvindsigt og selverkendelse.
Vi skal dog mere end blot erkende. Vi skal opbygge vores selvværd og selvrespekt med henblik på et meningsfuldt liv med mere kulør på tilværelsen - ellers falder vi tilbage i vanesuppen med de gamle og trygge, men ikke nødvendigvis hensigtsmæssige mønstre.

Vi vil inspirere dig til hvad og hvordan, du kan få øje på det, du allerede har og kan og redskaber til, hvordan du kan komme tættere på dig selv og det, du drømmer om.
Du vil få indsigt i, hvordan du kan passe bedre på dig selv og blive bevidst om dine egne behov. Vi oplever alle perioder i livet, hvor der kommer bump på vejen, eller vi har rigtig travlt, og det første vi som regel glemmer, er omsorgen for os selv og nærvær overfor andre. Men netop omsorgen over for os selv og nærvær med andre, er det, der sikrer balancen og støtter os til et meningsfuldt liv.

At opfylde dine egne behov er en livslang proces. Ofte er det små forandringer, der er med til at give os fornyet energi og gøre os mere opmærksomme.
Så nu er det altså tid til en kærlig påmindelse om, hvad der egentligt har betydning i vores liv, og hvad der gør det meningsfuldt. Du vil, til dette foredrag, modtage en bred vifte af metoder, der kan inspirere til nye tilgange til dig selv. Vi har kun denne tid, dette liv, og det er respektfuldt overfor os selv, at vi forsøger at kende os selv; At vi forsøger at interessere os for os selv og forsøger at støtte vores livsformål.

Ud med meningsløshed og gammel trummerum og ind med LIVSKULØR!

Foredraget præsenteres af Sabina Christensen, som er neuroaffectiv psykoterapeut, og Kirsten Ipsen, som er Supervisor og NLP Coach.
Begge driver hver deres virksomhed, hvor det enkelte menneske sættes i fokus. Sammen har de skabt LIVSKULØR, som tager udgangspunkt i, at vi hver især er ansvarlige for at skabe og sikre vores egen trivsel på alle vores livsarenaer.

Gå til arrangør

Del med en ven

Taastrup Medborgerhus
Taastrup Hovedgave 71
2630 Taastrup

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.