Magtens Korridorer

Fadøl, fællessang og folkelighed fra samfundsrevserne i Magtens Korridorer
Det danske rockband brager deres folkekære tråd af i Troldesalen Vejen d. 10. november. Samfundsrevserne har et nyt album med under armen.
Magtens Korridorer er tilbage med det nye album Halvt til Helt, som udformer sig henover et døgn med sange skrevet over 24 timer i en persons liv. Albummet tager bandet tilbage til deres musikalske udgangspunkt, hvor de hidsige guitarriffs er gennemgående. Der bliver skåret ind til benet produktionsmæssigt, og albummet emmer i den grad af bandets karakteristika: rock, energifyldt vokal og alkohol!

Kvintetten er kendt som folkets rockband med lige dele energi og kras poesi fra hverdagen. Bandet har godt 20 år på bagen og syv album på samvittigheden. Med Halvt til Helt har kvintetten genopfundet sig selv og tanket op med modne refleksioner og ungdommelig vildskab gennem en serie sange med indbydende lækkerhed. Fuld af nydelse som den stemningsfulde duet ”Slipper Snoren” med Katinka. Du får helt lyst til at holde fast i den snor og flyve rundt i manegen under Magtens Korridorer-ballonen.

Bandet brænder igennem på dén scene, de egenhændigt har indtaget turné efter turné og er nu nået til det sted i karrieren, de ikke engang selv havde forestillet sig. Magtens Korridorer har i løbet af de seneste 20 års tid rejst sig til et stort, smukt og uafviseligt rockbæst, som både mestrer det mørke og det melodiske.
Den karismatiske forsanger, Johan Olsen, er kendt for sit intense scenenærvær og en af Danmarks mest solide rockvokaler. En enig anmelderskare har især rost bandet for at spille rock på både en folkelig og festlig måde uden at miste kant eller lyde som et partyband.

Med hits som ”Pandora”, ”Milan Allé”, ”Nordhavn Station” og ørehængeren ”Lorteparforhold” prikker Magtens Korridorer hul i tabubelagte emner og viser sig ofte som dansk rocks samfundsrevsere. Bandet tæller i dag forsanger Johan Olsen, guitaristerne Niklas Schneidermann og Rasmus Kern, bassisten Terkel Møhl og trommeslageren Anders Ramhede.

Ståpladser + unr. siddepladser på balkon.
Dørene åbnes kl. 19:00

Evt. restbilletter sælges ved indgangen.
Pris fra 315.-

Gå til arrangør

Del med en ven

Troldesalen, Sportshotel Vejen
Jacob Gades Alle 1
6600 Vejen

Relaterede arrangementer

Intimt foredrag - kombineret med sange og akustisk guitar - unplugged De fleste kender Jimmy Jørgensen fra hans liv som feteret rock...
15. december 2018 Kruså

Julekoncert på Fakkelgården

For 7. år i træk er der julekoncert med den internationalt anerkendte sopran Bettina Hellemann Munch samt den berømte jap...
19. december 2018 Svendborg

JULEKONCERT med SØS FENGER

Drop alle juleforberedelser for et par timer og kom i dejlig julestemning med Søs Fenger, som vil synge julesalmer og -sange og ogs&a...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.