Kursusdag med Chris MacDonald - menneskelige kapacitet, motivation og resiliens

Efter udsolgte kurser over hele landet, har du og dine kollegaer nu muligheden for at tilmelde jer en inspirerende og energifyldt dag i selskab med Chris MacDonald - nu også i Middelfart.

“Dagen går ikke bare i glemmebogen, men ligger godt og solidt gemt i mine tanker… med ting som bliver brugt mere eller mindre hver dag. Et kursus jeg har opfordret kolleger at deltage på” - Annette, Area Account Manager

"Jeg havde en fantastisk, inspirerende dag. Alle burde have mulighed for en dag i selskab med Chris MacDonald" - Lotte, advokat

"Som sædvanlig var Chris en meget dygtig formidler og hans faglige og personlige engagement er enormt givende. Jeg har allerede i dag anvendt noget af indholdet fra kurset i går" - Britta, psykolog

KURSETS INDHOLD

Vi har på meget kort tid radikalt ændret vores levevis. Hastigheden, mængden og måden, vi kommunikerer med hinanden på. Hvad vi spiser, hvor meget eller lidt vi sover, hvordan og hvor meget vi bevæger os. Faktorer, der alle har afgørende betydning for vores mentale velbefindende.

Kursusdagen handler ikke om peptalk eller holdninger til sundhed. I stedet bliver du præsenteret for fakta, der ikke er til forhandling, hvis du vil opleve høj kapacitet og resiliens og ikke mindst bibeholde din motivation i en travl hverdag.

Vi kan ikke forebygge, hvad vi ikke forstår

Vi hverken kan eller vil stoppe udviklingen, men vi kan selv gøre rigtig meget for at forebygge den negative indflydelse, forandringerne kan have på os. Hvis vi selv skal gøre en forskel, kræver det dog en grundlæggende viden om og forståelse for, hvordan ændringerne i vores levevis påvirker os. Med baggrund i sin enormt store faglighed og erfaring indenfor biologi, fysiologi, sociologi og psykologi tager Chris MacDonald fat på følgende emner:

  • Resiliens - hvad er ikke til forhandling, hvis du skal opretholde din psykiske og fysiske modstandskraft?
  • Balancen mellem personlig kapacitet og udfordringer
  • Motivation, selvregulering og viljestyrke - og forskningen bag
  • Social interaktion - hvordan påvirker mennesker omkring os vores humør og præstationsevne - og hvilken indflydelse har vi selv på andre?
  • Fysiologien og psykologien bag negativ stress
  • Søvn og søvnens betydning for vores psyke, fysik og præstationer

Undervisning i særklasse leveret med humor og masser af energi

“Everyone is entitled to his own opinion, but not his own facts” - Daniel Patrick Moynihan

Chris MacDonald er optaget af at adskille fakta fra holdninger og meninger, når det handler om vores sundhed og trivsel. Dagens undervisning tager udgangspunkt i teori indenfor biologi, fysiologi og psykologi samt internationalt anerkendt forskning. Alt sammen leveres på en underholdende, energisk og lettilgængelig måde, der er forståelig for alle.

Om Chris MacDonald

Chris MacDonald er en af Danmarks mest benyttede og bedst evaluerede undervisere. Han har i mange år arbejdet med motivation, sundhed, trivsel og det menneskelige potentiale – både personligt og på et professionelt niveau. Han er uddannet humanfysiolog fra Københavns Universitet, hvor han stadig er tilknyttet. Chris er desuden skaber af koncepterne Strong Body Strong Mind og Sundhed i Balance samt stifter af nonprofit organisationen Just Human. Han er tidligere vinder af Young Scientist of Europe Award fra European College of Sports Medicine og har desuden en baggrund som eliteatlet.

Professionelle rammer

Vi har ikke kun sørget for den faglige forkælelse på dagen. Kurset afholdes på Comwell Middelfart, og prisen inkluderer en let morgemad (fra kl. 09.15), lækker frokost inkl. en vand, eftermiddagssnack og kaffe/ the ad libitum hele dagen.

Kollegarabat

Hvis I tager tre eller flere kolleger afsted sammen, tilbyder vi en særlig og meget gunstig kollegarabat. Hver tredje deltager fra samme arbejdsplads deltager uden beregning! Det giver en pris på gennemsnitligt kun 1.600,- ex moms pr. deltager.

  • Ved tilmelidng af tre personer; brug rabatkoden chris-kollega3, og rabatten fratrækkes automatisk.
  • Ved tilmelding af seks personer; brug rabatkoden chris-kollega6, og rabatten fratrækkes automatisk

Ønsker du at tilmelde flere end seks personer, så kontakt os på kontakt@tikkolearn.dk for at få kollegarabatten.

Fotokredit: JustHuman

Gå til arrangør

Del med en ven

Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
5500 Middelfart

Relaterede arrangementer

Oplev bogaktuelle Morten Albæk til en inspirerende og tankevækkende foredragsaften At skabe sig et meningsfuldt liv Med udgang...
Efter udsolgte kurser over hele landet, har du og dine kollegaer nu muligheden for at tilmelde jer en inspirerende og energifyldt dag i...
I kølvandet på deres helt nye fælles samtale-bog Det du ikke forstår, gør dig klogere, har du nu en hel...
Oplev bogaktuelle Morten Albæk til en inspirerende og tankevækkende foredragsaften At skabe sig et meningsfuldt liv Med udgang...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.