Hvordan skal vi håndtere klimaet?

Hvordan skal vi håndtere klimaet?
Som miljøminister og EU-kommissær fik Connie Hedegaard ofte stillet spørgsmålet, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved klimaet? Og gennem hele sin karriere har hun forsøgt at løse de hurtigt voksende klimaforandringer og udfordringer, som vi står over for de kommende år.

I sit foredrag taler Connie Hedegaard om, hvordan vi på en succesfuld måde kan forene klima-udfordringerne, den stigende befolkning på kloden og den vækst, som vi har brug for. Hvad kan politikerne og erhvervslivet gøre, og hvad skal vi alle som ansvarlige borgere gøre? Connie Hedegaard beretter personligt og veldokumenteret om en af tidens helt store udfordringer, hvis ikke den største.

Fhv. EU-kommissær og minister i Danmark
Connie Hedegaard blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984, hvor hun bl.a. var politisk ordfører for Det konservative Folkeparti. I 1990 valgte hun at stoppe i politik og arbejdede efterfølgende bl.a. som journalist hos Berlingske Tidende, Chef for Radioavisen, og vært på Deadline.
I 2004 kom Connie Hedegaard tilbage i dansk politik, hvor hun blev miljøminister, minister for nordisk samarbejde og sidenhen klima- og energiminister. I 2009 var Connie Hedegaard også Minister for FN's klimakonference i København, før hun i 2010 til 2014 var EU's klimakommissær.

Connie Hedegaard har modtaget adskillige udmærkelser og priser og har desuden været på Times top 100 over mest indflydelsesrige personer i verden.

Foredraget er tilrettelagt i et samarbejde mellem Varde Bibliotek, AOF Center Sydjylland, LOF Sydvest og FOF-Vest.

Gå til arrangør

Del med en ven

Varde Gymnasium
Frisvadvej 72
6800 Varde

Relaterede arrangementer

8. oktober 2019 Ølgod

Anne Glad. Kan det bære?

Som en del af Kulturdagene Ølgod har vi et foredrag med Anne Glad. Kan det bære? Den danske befolkning går op i bær...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.