Foredrag: Uffe Ellemann-Jensen og Den Kolde Krig

I rækken af foredrag op til åbningen af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum er Nordjyllands Historiske Museum stolte af at kunne byde tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, velkommen.

På 30-årsdagen for Berlinmurens fald, den 9. november, holder han foredrag på Comwell Rebild Bakker i Skørping, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan Den Kolde Krig har præget hans liv og virke.

”Mit liv blev formet af Den Kolde Krig”, som han selv formulerer det.

Uffe Ellemann-Jensen var soldat, reserveofficer, student, journalist og politiker under Den Kolde Krig – og da den sluttede, havde han været Danmarks udenrigsminister i over otte år. Han har således oplevet Den Kolde Krig med mange forskellige indgangsvinkler.

En vigtig politisk aktør
Uffe Ellemann-Jensen var medlem af Folketinget i perioden 1977-2001, formand for Venstre 1984-1998 og udenrigsminister 1982-1993, for blot at nævne nogle få nedslagspunkter i en lang og betydelig karriere i dansk og international politik.

Som udenrigsminister i statsminister Poul Schlüters regeringer, var Uffe Ellemann-Jensen med til at styre Danmark gennem den sidste og meget varme fase af Den Kolde Krig. En fase med oprustning, stjernekrigsprojekt, Berlinmurens fald og sluttelig Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Han var således også en af de allervigtigste personer, der skulle med i koldkrigsbunkeren REGAN Vest i tilfælde af, at Den Kolde Krig havde udviklet sig til en regulær og ”brandvarm” krig.

Med alt dette in mente, får publikum til foredraget derfor en helt særlig øjenvidneberetning fra Den Kolde Krig, og de kommer bag om de disse verdenshistoriske begivenheder på en helt særlig måde.

Foruden foredraget med Uffe Ellemann-Jensen inkluderer billetten Comwell Rebild Bakkers lækre frokostbuffet samt kaffe og kage.

Program
Kl. 12.30-13.30: Frokostbuffet
Kl. 13.45-15.00: Foredrag ved Uffe Ellemann-Jensen
Kl. 15.00-15.30: Kaffe og kage

Bemærk, at købte billetter ikke refunderes.

Gå til arrangør

Del med en ven

Comwell Rebild Bakker
Rebildvej 36
9520 Skørping

Relaterede arrangementer

24. august 2019 Hobro

Wargame: Kampen om Fyrkat

Sidste weekend i august bliver Vikingegården og Fyrkat skueplads for drabelige kampe, når vikingekrigere fra egnen mødes ...
15. september 2019 Nørager

Honningens dag

Formanden for Boldrup Museums bilaug, Poul Erik Knudsen, fortæller denne søndag om honningens mange anvendelsesmuligheder. Honn...
25. august 2019 Hobro

Wargame: Kampen om Fyrkat

Sidste weekend i august bliver Vikingegården og Fyrkat skueplads for drabelige kampe, når vikingekrigere fra egnen mødes ...
21. september 2019 Hobro

Vikingelivet

En gruppe vikinger, som til dagligt er skuespillere i Fyrkatspillet, flytter denne weekend ind på Vikingegården for at prø...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.