Foredrag med Niels ”Niarn” Roos

Niels ”Niarn” Roos der tidligere på året blev nomineret til en Zulu Award for sin dokumentar ”Niarns død” i år, kommer nu på Nordfyns Højskole for at fortælle om sit vilde liv som Niarn samt nedturen med druk og stoffer.

Niels Roos er kendt som rapperen Niarn, der op gennem 00’erne storhittede med numre som ”Dobbelt A” og ”Mit liv, mine regler” og turnerede til udsolgte koncerter. Men bag facaden kæmpede han med et massivt alkohol- og stofmisbrug. I dag er såvel Niarn som misbruget lagt på hylden, og Niels har valgt at dele sin historie, som han mener er relevant for nutidens alkoholkultur i Danmark.

Bag facaden som den feterede rapper, der spillede for udsolgte koncerter og fik topplaceringer på landets hitlister, kæmpede Niels Roos med et enormt alkohol og stofmisbrug. Det endte i sommeren 2013 med en indlæggelse på Hvidovre Hospital. Diagnosen lød på betændelse i bugspytkirtlen, og han var i overhængende livsfare. Indlæggelsen var en øjenåbner for Niels, der lagde karrieren som “Niarn” på hylden.

I efteråret 2015 udgav Niels bogen “Mit Liv, Mine Regler – en historie om musik og misbrug”, hvori han skildrer sit liv som succesfuld musiker og håbløs misbruger. Foredraget tager udgangspunkt i bogen, og Niels fortæller åbent og hudløst ærligt om sine mange op og nedture i karrieren.

Niels fortæller sin historie med humor, men viger aldrig fra alvoren i det hele. Foredraget er ikke en løftet pegefinger, men en ægte og vigtig historie om skyggesiderne ved et misbrug. Niels’ fortælling understøttes af billeder fra karrieren, tourlivet, nedturene, samt indlæggelsen på hospitalet. “Pas på hvad du ønsker dig, nogle gange kan en drøm blive til et mareridt”

Pris inkl. kaffe/te og kage: 195 kr. – for medlemmer af skolekredsen: 100 kr.

Gå til arrangør

Del med en ven

Nordfyns Højskole
Fælledvej 11
5400 Bogense

Relaterede arrangementer

Ledelse indefra Level II 9 dages overbygning Denne overbygning gør dig endnu mere kompetent og handle- kraftig i din rolle som leder...
conflict.dk udbyder uddannelsen til konfliktcoach med to top engagerede og nærværende undervisere på holdet. På 3 m...
conflict.dk udbyder uddannelsen til konfliktcoach med to top engagerede og nærværende undervisere på holdet. På 3 m...
Ledelse indefra Level II 9 dages overbygning Denne overbygning gør dig endnu mere kompetent og handle- kraftig i din rolle som leder...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.