Dissing-Las-Cross Band spiller Bob Dylan, Spillestedet Vershuset

Der er tale om en enestående autentisk fortolkning af Dylan universet på højeste niveau, hvor Dylans musik vil blive spillet med musikalsk overlegenhed og høj intensitet. Ledt an af Billy Cross som turnerede med selveste ”Uncle Bob” i tre år og som medvirkede på to af hans albums. Dissing & Las har også turneret i flere år med Dylans musik for et begejstret publikum, og det var som publikummer, at Billy Cross blev inspireret til at lave et musikalsk samarbejde. ”Det bliver en stor fornøjelse at spille Dylans sange igen, sammen med et yderst kompetent hold”, bedyrer Billy Cross efter at have hørt Dissing & Las fortolke Dylans musik.

Dissing, Las & Cross Band stiller med A-holdet af musikere, når de indtager scenen med Dan Hemmer på Hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer. Oplev denne unikke kombination af gamle toner i nye fortolkninger.

”Det var sgu lidt nervepirrende pludselig at stå og spille Dylans musik med Billy, der har været kapelmester på en kæmpe turné, et livealbum og et studiealbum Bob Dylan. Men også bare virkelig inspirerende at mærke hans entusiasme og hans fænomenale guitarspil. Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen med det her”, udtaler Dissing & Las.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 300 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 320 kr..

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Gå til arrangør

Del med en ven

Spillestedet Vershuset
Grønnegade 10
4700 Næstved

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.