Daniel Dalgaard fortæller om romanen \"Sfinx\"

Hvordan bruger man historiske hændelser i romaner? Dét og meget mere fortæller Daniel Dalgaard - som er fra Ringe - om med afsæt i sin roman \"Sfinx\".

Verdenshistorien er i den grad til stede i romanen \"Sfinx\". Trådene trækkes til både historiske personer og begivenheder, heriblandt et gruvækkende Anden Verdenskrigs Bornholm og kunstmaleren Oluf Høst anskuet fra en overraskende vinkel! Høst havde galleri og hjem i Gudhjem.

Men hvordan navigerer man i historien og får bidder af den til at falde på plads i en roman, der også er en samtidsroman om en ung backpackers rejse rundt i asien? Dette og meget mere giver Daniel Dalgaard, der er opvokset i Ringe, sine svar på denne aften, hvor der også vil være stemningsfuld oplæsning ved forfatteren selv.

Daniel Dalgaard er uddannet fra Forfatterskolen i 2011. Han har udgivet de anmelderroste digtsamlinger \"Vi er ikke konger\" (2013) og \"Spejlkamel\" (2015) og senest altså romanen \"Sfinx\" (2021).

Tidligere har han undervist på forfatterlinjen på Vestjyllands Højskole. I januar 2024 udgiver han romanen: \"Vulkanø\".

Billet købes på fmbib.dk: entré 50 kr./stud. 25 kr. inkl. kaffe, the og småkager. Køb gerne billet på forhånd.

Foredraget er støttet af Statens Kunstfond.

Gå til arrangør

Del med en ven

Ringe Bibliotek
Algade 40
5750 Ringe

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.