BONDERØVEN - Frank Erichsen

Oplev den charmerende bonderøv Frank Erichsen fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsendelser kendt fra tv.

Med sit levende og troværdige foredrag giver Frank Erichsen publikum tips til et liv med selvforsynende landbrug og underholder samtidig med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i det succesfulde DR-program “Bonderøven”.

Den gamle gård på Djurs Kastaniegården danner ramme om den populære tv-serie, hvor man følger Bonderøvens daglige liv året rundt. Dyrene skal passes og slagtes, der skal bygges og repareres, og det hele skal helst ske ved håndkraft, så der er bestemt nok at se, ikke mindst fordi Frank samtidig også har både kæreste og børn. Franks drøm er at drive selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv, og med en opvækst i Agerskov i Sønderjylland, og et jordlod som han som 10’årig selv kunne dyrke, har interessen for selvforsyning og landbrug faktisk altid været en del af ham.

- Frank Erichsen fortæller om, hvorfor han har valgt at beskæftige sig med selvforsyning. Da selvforsyning kræver fysisk handling, kræves der også kundskaber. Kundskaber og deres underfundige måde at udvikle sig på er derfor et gennemgående tema igennem hele foredraget.

- Oplev en aften i selskab med Frank Erichsen og leslibning, franske gedehyrder, afrikanske bønder, amerikanske filosoffer og russiske brøndbyggere samt demonstration af nordiske øksetyper. Bonderøven fortæller om både teori og praksis bag livet på Kastaniegården.

- Foredraget tager udgangspunkt i Frank Erichsens to bøger om “Det enkle liv” og de mange optagelser til DR-programmet “Bonderøven”.

BILLETPRIS: kr. 199,- + gebyr
BILLETPRIS INKL. DAGENS RET: kr. 299,- + gebyr
Unummererede pladser (Reserverede pladser til spisende gæster)

Dagens Ret: Hakkebøf med bløde løg, stegte kartofler, bagte rodfrugter og bearnaisesauce.

Foredraget starter kl. 19.00
Spisning starter kl. 17.30

Gå til arrangør

Del med en ven

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
Ranunkelvej 1 - 3
6900 Skjern

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.