Videnskabens Visioner om Virkeligheden - 6 forelæsninger i efterår 2017

Få mere at vide om dig selv og den verden vi lever i.

Hvad har principielt og konkret hidtil bevirket og styret den fysiske forsknings fremskridt? Var det resultatet af en systematisk søgen efter at finde naturens godt skjulte sandheder eller af tilfældigheder og socialaktivitet kombineret med rationel fordeling af tildelte forskningsmidler? Vi tager udgangspunkt i fysikkens forskningsmæssige fremgang – også for at se, om der er noget vi kan lære om os selv og vore muligheder i en virkelighed med stedse større udfordringer – og muligheder. Fremtrædende forskere får ordet og lægger op til debat. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen i samarbejde med Kulturhøjskolen Hørsholm-Rungsted

28. september - Fysikens filosofi og sandhedsbegrebet
Bent Raymond Jørgensen, mag.art.

Med naturvidenskabens gennembrud begyndte man at beskrive naturen og dens fænomener så nøjagtigt, at man kunne udlede forudsigelser af fremtiden med overraskende og inspirerende resultater i form af brugbar viden om den forunderlige virkelighed, som omgiver os, og som vi selv er en del af. Men er der ikke en grænse for, hvad man kan vide? Har forskerne de rette redskaber til at skelne mellem virkelighed og vildfarelse? Vi ser på de fundamentale videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for videnskabelig indsigt og virkeliggørelsen af videnskabens visioner. Her er fokus på udviklingen fra den klassiske sandhed via det sandsynlige og det kontroversielle til det komplementære sandhedsbegreb.

12. oktober - Solens processer, EXO-planeter og livet 
Tina Ibsen, astrofysiker og formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium

Så fandt man igen planet med mulighed for liv uden for vort eget solsystem. Men hvad gør Jorden så speciel, og hvori adskiller Jorden sig fra andre planeter i vort solsystem og uden for? Hvordan dannes stjernerne og planeterne? Solen er kilden til livet på Jorden – men hvad er fremtidsudsigterne: Vil Solen blive ved med at sende sine energi- og livgivende stråler ned til os, eller vil der ske ændringer på kort eller længere sigt?

26. oktober Videnskaben eller Gud? 
Bent Melchior, forhv. Overrabbiner.

Enhver beskæftigelse med teologi er mangel på tro, udtalte Popper, og har man først fået troen, så skal man ikke tænke, for med tænkning kommer tvivlen, mente Søren Kierkegaard. Men står troen ofte i modsætningsforhold til videnskaben, så er det ikke som absolutte modsætninger. For hvordan skal man ellers forklare, at mange jøder har fået nobelprisen i fysik? Skal vi i stedet se troen som inspirationskilder til de store spørgsmål, som satte megen forskning i gang, som vi ikke kunne leve foruden? Her skal vi lytte til troens inspirationskilde, for at få os til at overveje, om der er mere inspiration at hente. Måske skulle vi tvivle en smule mere på tvivlen, og lade troens inspirationskilde få lov til et blomstre?

09. november - Menneskets mirakuløse maskiner 
Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup

Hvad er bevidsthed? Hvem eller hvad træffer beslutningerne? Skal beslutningsprocesser og bevidsthed blot betragtes som bevægelser og bølger i fleksible strukturer. Er der mulighed for, at forskerne før eller siden vil kunne sætte lighedstegn mellem hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor? Eller er det rimeligt fortsat at opretholde den klassiske skelnen mellem de to menneskesyn: Mennesket i Maskinen eller Maskinen i Mennesket?

23. november - Superstrenge samt de svage og stærke kernekræfter 
Holger Bech Nielsen, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet

Susskinds, Nambus og Holger Bech Nielsens var pionererne bag strengteorierne, men afviger de fra hinanden, og hvorfor? Gravitationen (tyngdekraften) og elektromagnetisme var længe de eneste kendte naturkræfter, fordi de begge er lette at observere og virker på makroniveau. Men da fysikerne begyndte at ”se” ind i atomkernerne og fandt protoner, neutroner og senere kvarker og gluoner, blev det klart, at der måtte eksistere nogle kræfter, som kun virker på atomniveau, de stærke og de svage kernekræfter. Dem ser vi også nærmere på: Kan superstrengeteorierne forklare noget, som vi ellers ikke vil kunne forstå?

07. december - Einsteins og Bohrs revolutioner 
Erland R. Andersen, formand for DFKF København/Sjælland

Der kan næppe herske tvivl om, at Einstein med relativitetsteorierne i dag for mange fremstår som arketypen på en fysiker frem for nogen anden, men omvendt var mange af samtidens fysiker ikke ganske enige i denne vurdering. De foretrak Bohrs kvantemekanik og komplementære tankesæt. Einstein og Bohr mødtes og skiltes omkring tankeeksperimenter. Bohr vedblev at "tale med" Einstein, efter at Einstein i 1955 var afgået ved døden, forstået på den måde, at Bohr overvejede, hvad mon Einstein ville have sagt, hvis han fortsat havde været her. Men hvem var størst? Her kommer en vurdering.

Gå til arrangør

Del med en ven

Rungsted Skole
Østre Stationsvej 1 A
2960 Rungsted

Relaterede arrangementer

15. november 2017 Greve

Vores solsystem i fokus

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller. Alle planeter og måner i vores solsystem har haft besøg fra Jorden...
12. december 2017 Næstved

Et anderledes juleforedrag...

"Lad ikke julen komme bag på dig - kom bag om julen" - foredrag om krydderier i julen, krydret med anekdoter og citater om højt...
21. februar 2018 Slagelse

Videnskab - foredragsrække

Videnskab Ved spørgsmål ring til 21 13 01 02 Senior-Universitetet i Slagelse - ny viden og livslang læring Alle fored...
1. november 2017 Allerød

Naturlovene og standardmodellen

Holger Bech Nielsen er utvivlsomt en af Danmarks mest kendte og afholdte videnskabsfolk, der med stort engagement beskriver sin forskning fo...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.