Jonah Blacksmith Trio, Spillestedet Vershuset

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv-mands-ensemblet Jonah Blacksmith, drager i februar 2018 på en intim trio-tour rundt i landet med et til anledningen nedbarberet setup.

Til gengæld bliver der ikke skruet ned for hverken gode sange, hygge og nærvær, eller for skæve anekdoter og ditto smil.

Den for nyligt afsluttede sommertour har høstet store anmelderroser, hvor både Politikens Kim Skotte, BT’s Jan Eriksen og Gaffas Ole Rosenstand Svidt alle har kvitteret med henholdsvis 5 hjerter (Komos Festival), 5 stjerner (Tinderbox) og 5 stjerner (Tønder Festival). Bandet aflagde desuden Canada besøg i juli måned og spillede bla. legendariske Winnipeg Folk Festival og Vancouver Folk Festival med såvel stor publikumsopbakning som rosende ord til følge.

Hvor end scenen er i Vancouver eller i Vanløse fornægter det Thy’ske ophav sig ikke i den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby. Her dannede diverse strenge- instrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen den musikalske ramme for samværet med børn såvel som børnebørn. Sangene fra bandets to albums taget ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

Det selvbetitlede album Jonah Blacksmith, som udkom i februar, har opnået massivt airplay - ikke mindst på P4, hvor singlerne Once You Love og Daughter Of Jonah har været i daglig rotation. Disse og mange andre sange vil komme under kærlig behandling, og kan altså til februar opleves ‘triofiseret’ rundt i kongerigets afkroge.

Dørene åbnes 20.30

Unummererede siddepladser

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

https://www.youtube.com/watch?v=21NlNiOgOas

https://www.facebook.com/jonahblacksmith

Gå til arrangør

Del med en ven

Spillestedet Vershuset
Grønnegade 10
4700 Næstved

Relaterede arrangementer

31. august 2018 Næstved

Die Herren, Spillestedet Vershuset

Som vanen tro åbner Die Herren efterårssæsonen i Spillestedet Vershuset og 31. august står de atter klar. Die Herre...
18. oktober 2018 Næstved

Annika Aakjær, Spillestedet Vershuset

Annika Aakjær Annika Aakjærs optræden har altid båret præg af at være en hybrid mellem musik og komik, ...
28. september 2018 Næstved

Ida Corr, Spillestedet Vershuset

Når Ida Corr drager på akustisk turné til efteråret bliver musikken leveret helt tæt på publikum og i &...
20. oktober 2018 Næstved

Sko/Torp, Spillestedet Vershuset

Sko/Torp Med godt 80 koncerter Danmark årligt er Sko/Torp et af landets absolut mest utrættelige, og elskede, livebands. Sangen...

Modtag månedligt nyhedsbrev med arrangementer fra din region

Tilmeld dig og modtag hver måned en e-mail med de seneste spændende arrangementer fra din region.